Start med, hvad seeren skal forstå
Før du skriver et eneste shot ned, så formulér i én sætning, hvad optagelsen skal fortælle. Det lyder simpelt, men det er det skridt, de fleste springer over. Når jeg underviser, beder jeg kursisterne skrive sætningen øverst på papiret: for eksempel at en butiksindehaver åbner sin dør om morgenen og gør klar til dagen. Alt, hvad du siden planlægger, skal tjene den sætning.
Sætningen fungerer som et filter. Når du står med en idé til et flot billede, spørger du dig selv, om det hjælper seeren med at forstå indholdet. Hvis svaret er nej, kan billedet vente til en anden optagelse. Det sparer tid på stedet, og det sparer endnu mere tid ved klipning, hvor overflødige billeder ellers skal vælges fra et for et.
Skriv også ned, hvor længe det færdige klip cirka skal vare. Et klip på halvandet minut rummer langt færre billeder end et på fem minutter, og det afgør, hvor detaljeret din liste skal være.
- Én sætning om, hvad klippet skal fortælle
- Et groft estimat af den færdige længde
- Hvem der skal se klippet
Opbyg listen i tre billedtyper
En brugbar shotliste hviler på tre slags billeder: oversigtsbilleder, der viser stedet og sammenhængen, midterbilleder, der viser personen eller handlingen, og detaljebilleder, der viser hænder, genstande og små bevægelser. Når du har mindst ét af hver for hver scene, har du noget at skifte mellem i redigeringen.
Det er forskellen mellem et klip, der føles roligt, og et, der hopper. Hvis to billeder i træk har samme afstand og vinkel, opstår der et synligt spring. Med tre billedtyper kan du altid vælge et naturligt skift i størrelse.
Skriv hver linje med nummer, billedtype, kort beskrivelse og eventuel kamerabevægelse. Hold beskrivelserne korte nok til, at du kan læse dem med et enkelt blik, mens du står med kameraet.
- Oversigtsbillede: viser sted og sammenhæng
- Midterbillede: viser person eller handling
- Detaljebillede: viser hænder og genstande
Tænk i rækkefølge, ikke i enkeltbilleder
Når listen har sit indhold, skal du sortere den i den rækkefølge, billederne skal ses. Læs den højt for dig selv, som om du så klippet. Mærker du, at et billede kommer for tidligt eller mangler en forklaring, flytter du det, mens det stadig kun er en linje på papir.
Husk, at optagerækkefølgen sjældent er den samme som fortællerækkefølgen. Du samler ofte alle billeder fra ét sted, selv om de skal bruges i forskellige dele af klippet. Marker derfor hver linje med en bogstavkode for sted, så du hurtigt kan gruppere optagelserne.
Det er en lille detalje, men den afgør, om du bruger en halv time eller to timer på at flytte rundt på udstyr og lys.
Giv dig selv ekstra billeder at klippe på
Planlæg altid lidt mere, end du tror, du skal bruge. Optag hvert billede lidt længere i begge ender, så du har luft til at klippe ind og ud. Tæl i hovedet til fem, før du starter bevægelsen, og lad kameraet køre et øjeblik efter, at handlingen er slut.
Tag også nogle neutrale billeder, som kan bruges som overgang: en vindueskarm, en hånd på en dørhåndtag, træer i vinden. De kaldes ofte mellemklip, og de redder mange sekvenser, hvor to billeder ellers ikke vil passe sammen.
Lad dog ikke ekstrabillederne vokse ukontrolleret. Sæt en grænse på nogle få mellemklip pr. scene, så listen stadig er til at overskue.
- Optag ekstra tid før og efter hver handling
- Medbring nogle neutrale mellemklip pr. scene
Brug listen på stedet i efterårets lys
I disse uger er dagslyset kortere og skifter hurtigere, så rækkefølgen på stedet har betydning. Optag de udendørs billeder først, mens lyset holder, og tag indendørs billeder og detaljer til sidst. Sæt en tidsramme ved hver scene på listen, så du ikke bruger al lyset på den første.
Tag listen med ud som papirkopi eller på telefonen, og kryds hver linje af, når du har billedet. Skriv en kort note ved de billeder, du ikke er tilfreds med, så du ved, hvad du eventuelt skal tage om.
Når du er færdig, gennemgår du listen en sidste gang, før du pakker sammen. Det tager et par minutter og er langt billigere end at køre tilbage.
En lille øvelse at prøve hjemme
Vælg en simpel handling, du kan gentage, for eksempel at brygge en kop kaffe. Skriv en shotliste med otte til ti billeder fordelt på oversigt, midte og detalje. Optag derefter handlingen efter listen, og læg billederne i den rækkefølge, du havde planlagt.
Se resultatet og noter, hvor sekvensen fungerer, og hvor den hakker. Typisk opdager du, at et detaljebillede mangler mellem to midterbilleder, eller at et skift sker uden grund. Ret listen, og optag igen om nødvendigt.
Gentag øvelsen med en anden handling. Efter to eller tre runder begynder du at se rækkefølgen for dig, før du løfter kameraet, og det er netop det, en god shotliste skal træne.
- Otte til ti billeder pr. øvelse
- Mindst ét billede af hver type
- Gennemse og ret listen efter første optagelse