To måder at samle sine billeder på
Når du har lært at placere motiv, vælge objektiv og stille eksponeringen, mangler der stadig noget: en plan for, hvilke billeder du faktisk skal hjem med, og i hvilken rækkefølge de skal ligge i klippet. Til kurset bruger vi to former for shotliste. Den ene er skrevet i hånden i en lille notesbog eller på et ark, den anden ligger som regneark på en computer eller telefon.
Begge former gør det samme i princippet. Hver linje beskriver ét billede: hvem eller hvad der er i det, hvor tæt kameraet står, om det står stille eller bevæger sig, og hvorfor billedet er med. Forskellen ligger i, hvordan du arbejder med listen før, under og efter optagelsen. I denne artikel sætter jeg dem op mod hinanden og peger på den, jeg vil anbefale de fleste, der er i gang med at lære.
Papirlisten: hurtig og ligetil
Papirlisten er hurtig at lave. Du skal ikke åbne noget program eller finde en skabelon, og du kan tegne en lille skitse ved siden af hver linje, hvis ordene ikke slår til. Mange kursister oplever, at de tænker klarere, når de skriver i hånden, fordi de ikke bliver fristet til at lave kolonner og farver i stedet for at tænke over billederne.
Papiret tåler også udendørs optagelser bedre. Der er ingen skærm, der skal skygges for i sollys, og intet batteri, der løber tør midt i en optagelse. Du kan streje et billede over, når det er taget, og se med et blik, hvad der mangler. Svagheden viser sig, når listen skal ændres. Flytter du rundt på fem billeder, ender arket hurtigt som en række overstregninger, og pilene mellem linjerne bliver svære at følge.
- Hurtig at starte på og nem at skitsere på
- Fungerer uden strøm og i skarpt dagslys
- Svær at omarrangere, når planen ændrer sig
Regnearket: overblik og let at ændre
Regnearket kan det, papiret ikke kan: du flytter en linje med to klik, og nummereringen følger med. Du kan have kolonner til billedtype, brændvidde, placering af kamera og en rubrik til noter om lyd eller baggrund. Til et interview med flere spørgsmål og indklip er det en klar fordel, fordi du kan se hele forløbet samlet og sortere efter for eksempel brændvidde, så du slipper for at skifte objektiv hele tiden.
Prisen er, at det kræver lidt mere forberedelse, og at skærmen nemt bliver det, du kigger på i stedet for motivet. Jeg har set kursister stå med blikket i telefonen, mens personen foran kameraet venter. Regnearket egner sig derfor bedst til planlægningen hjemme og til optagelser, hvor du har et bord eller en rolig plads at læse listen fra.
- Linjer flyttes uden at nummereringen går i stykker
- Flere kolonner giver overblik over objektiv og placering
- Skærmen kan stjæle opmærksomheden fra personen foran kameraet
Hvad klippet har brug for
Uanset format er målet, at klippet hænger sammen. Det betyder, at listen skal vise, hvordan et billede følger efter det foregående. Et totalbillede efterfulgt af et nærbillede fra samme side fungerer fint, mens to ens størrelser lige efter hinanden giver et lille ryk, som seeren mærker, selv om man ikke kan sætte ord på det. En god liste gør den slags synlige, før du står med kameraet.
Det er derfor, jeg beder kursisterne skrive billedstørrelsen ud for hver linje og gennemlæse listen i rækkefølge, som om det var det færdige klip. Papiret gør det let at læse i ét strøg. I regnearket skal du huske at udskrive eller scrolle roligt igennem, ellers glemmer du helheden over de enkelte felter. Begge dele kræver, at du stopper op og læser, ikke bare udfylder.
Det beskedne forbehold: lav begge dele
Det er fristende at pege på ét vindue og sige, at det er det rigtige. Men de fleste af mine kursister ender med en blanding. De laver et første udkast på papir, fordi det går hurtigt, og samler det i et regneark, når de ved, hvilke billeder der hører med. På optagedagen printer de en enkelt side, som kan ligge i tasken og tåle regn og snavsede fingre.
Den blanding kræver ikke mere tid, end hvis du gjorde det ene alene. Den giver dig til gengæld friheden til at tænke frit i begyndelsen og struktur til sidst. Du undgår at sidde fast i et regneark med en halvtom idé, og du undgår at stå med et rodet ark, du ikke kan finde rundt i, når du skal klippe.
Min anbefaling til dig som kursist
Start med papiret, hvis du er ny. Tag et ark, skriv fem til otte linjer til et enkelt interview, og skriv billedstørrelsen ud for hver. Så mærker du, hvad en shotliste egentlig er, uden at skulle sætte et system op først. Brug den på en rigtig optagelse, og se bagefter, hvilke linjer der holdt, og hvilke du måtte ændre undervejs.
Gå over til regneark, når listen bliver længere end en side, eller når flere skal arbejde ud fra den. Hold dig til få kolonner: nummer, billedstørrelse, indhold og en kort note. Alt udover det er sjældent nødvendigt i begyndelsen. Det vigtigste er, at du læser listen igennem som et klip, før du tænder kameraet, uanset hvilket format den har.
- Nybegynder: papir og få linjer
- Længere projekter: regneark med fire kolonner
- På optagedagen: en udskrevet side i tasken