Et ord, der lyder sværere, end det er
Når vi begynder på eksponering på kurset, falder ordet stop ofte tidligt, og mange kursister nikker uden helt at vide, hvad det dækker. Et stop er blot et trin i mængden af lys, der rammer billedet. Går du et stop op, får du dobbelt så meget lys. Går du et stop ned, får du det halve. Det er hele ideen, og resten er vane.
Fordelen ved ordet er, at det gælder på tværs af de tre indstillinger, du styrer. Blænde, lukkertid og ISO kan alle måles i stop, og derfor kan du bytte mellem dem uden at miste overblikket. Det er den slags regel, jeg gerne vil have, at du kan bruge uden at tænke over den, ligesom du ikke tænker over gearskift på en cykel.
Jeg underviser i interview og komposition, men eksponering er grundlaget for begge dele. Et ansigt, der er for mørkt til at aflæse øjnene, ødelægger et ellers roligt interview. Derfor tager vi stop med tidligt i forløbet.
Stop på blænden
Blænden er åbningen i objektivet, og dens tal kan virke bagvendte. Et lille tal betyder en stor åbning, og et stort tal betyder en lille åbning. Taltrinnene på mange objektiver følger en fast række, og hvert skridt i rækken er netop ét stop. Du behøver ikke lære hele rækken udenad, men du skal vide, at hvert skridt halverer eller fordobler lyset.
Blænden gør mere end at styre lys. Den ændrer også, hvor meget af billedet der står skarpt. En stor åbning giver lav dybdeskarphed, hvor baggrunden bliver blød. En lille åbning holder mere af scenen skarp. Det betyder, at et stop på blænden har et synligt pris-tag på billedets udseende, og det skal du tage med i overvejelsen.
I øvelserne stiller vi en person foran en baggrund og optager den samme scene med flere blændeværdier. Bagefter lægger du billederne ved siden af hinanden og ser, hvad hvert stop faktisk gør.
- Stort tal på blænden betyder lille åbning og mindre lys
- Hvert skridt i rækken er ét stop
- Blænden påvirker også dybdeskarpheden
Stop på lukkertiden
Lukkertiden er den tid, sensoren er åben for lyset. Her er stoppet nemt at forstå, for tiden halveres eller fordobles direkte. Fra en halv sekund til en kvart er ét stop, og det samme gælder fra en hundrede-og-femtiendedel til en tohundrede-og-halvfjerdsindstyvende, om end kameraet ofte viser runde tal.
Lukkertiden bestemmer, hvordan bevægelse ser ud. En kort tid fryser en gående person, og en lang tid giver udtværede bevægelser eller en rystet optagelse, hvis du holder kameraet i hånden. Når du optager video, ligger din lukkertid ofte fast i forhold til billedhastigheden, og så må du justere lyset med blænde og ISO i stedet.
Det er en pointe, jeg gentager på kurset, fordi mange først opdager det, når et klip ser underligt hakkende ud. Vælg lukkertiden ud fra bevægelsen, og lad de andre to indstillinger tage resten af arbejdet.
Stop på ISO og prisen for lys
ISO er kameraets følsomhed over for lys. Fordobler du tallet, får du et stop ekstra lys, men du betaler med mere støj i billedet. Derfor er ISO normalt det sidste, jeg rører, når lyset er knapt. Først åbner jeg blænden, og først derefter skruer jeg op for følsomheden.
Det er også her, regnestykket bliver brugbart. Hvis du går et stop ned på blænden for at få mere skarphed, kan du hente lyset tilbage med et stop på ISO eller et stop på lukkertiden. Du vælger, hvad du kan leve med: lidt støj, lidt mere bevægelse eller lidt mindre dybdeskarphed.
Om efteråret ser vi det tydeligt. Dagene er korte, og lyset i et indendørs rum er svagt. Kursisterne lærer hurtigt, at et interview ved et vindue kræver andre valg end det samme rum om aftenen under en almindelig lampe.
- Dobbelt ISO giver ét stop mere lys
- Højere ISO giver mere synlig støj
- Åbn blænden først, hæv ISO sidst
En øvelse, du kan prøve hjemme
Stil en kop på et bord ved et vindue og sæt kameraet på et stativ eller en stabil flade. Vælg en blænde, en lukkertid og en ISO, og tag et billede. Skift derefter blænden ét stop og ændr ISO, så billedet ser ud til at have samme lysstyrke som det første. Gentag med lukkertiden.
Når du lægger billederne ved siden af hinanden, ser du, at lysstyrken er den samme, mens karakteren er forskellig. Den ene er blødere i baggrunden, den anden har lidt mere støj, den tredje viser en svag bevægelse. Det er præcis dét, stop-tænkningen giver dig: et valg i stedet for en gæt.
Skriv nogle få ord ned om, hvad du ser, og gem billederne. På kurset bruger vi sådanne små sammenligninger som udgangspunkt for samtalen, fordi de gør tallene konkrete uden at kræve dyrt udstyr.