Før kameraet tændes: rummet og stolen
Når vi forbereder en interviewøvelse, begynder vi ikke med kameraet, men med rummet. Vi går rundt i lokalet og kigger på lys fra vinduer, støj fra gangen og hvor meget plads der er mellem væg og stol. Kursisterne får besked på at sætte sig på stolen selv, inden den placeres endeligt, så de mærker, hvordan det er at sidde dér i ti minutter.
Stolen skal ikke dreje, og den skal helst være uden armlæn, der skubber skuldrene op. Vi markerer stolens plads med et stykke tape på gulvet, så opstillingen kan genskabes, hvis vi må flytte noget. Det lyder småt, men det sparer mange minutter, når en gæst går ud efter vand og kommer tilbage.
Hele denne del tager ofte længere tid, end kursisterne forventer. Det er bevidst. En rolig optagelse bliver til, før nogen siger noget.
- Gå rummet igennem med lyd og lys i tankerne
- Lad kursisten selv prøve stolen
- Marker stolens plads med tape
Kameraets afstand og højde
Kameraet står som udgangspunkt i øjenhøjde med den, der interviewes, eller lige en smule under. Står det for højt, ser gæsten lille ud, og står det for lavt, får billedet et skævt, overlegent udtryk. Vi bruger stativet og justerer højden i små trin, mens en kursist sidder model.
Afstanden afgør, hvor meget skuldre og baggrund der kommer med. Vi øver tre udsnit i rækkefølge: halvnært, nært og et lidt bredere, og kursisterne ser forskellen på skærmen. Typisk vælger de det halvnære til et roligt samtaleinterview, fordi det giver ansigtet plads uden at lukke rummet helt ude.
Vi taler også om objektivets brændvidde her, men kun som et praktisk valg: hvor langt skal kameraet stå for at give det udsnit, vi vil have.
- Kamera i øjenhøjde eller lidt under
- Prøv halvnært, nært og bredt udsnit
- Lad kursisten se forskellen på skærmen
Øjenlinjen og hvor intervieweren sidder
Øjenlinjen er det, kursisterne oftest undervurderer. Hvis gæsten kigger direkte i linsen, virker det som en henvendelse til seeren. Kigger gæsten på intervieweren lidt ved siden af kameraet, virker det som en samtale. Vi vælger den sidste løsning til de fleste øvelser.
Derfor sætter vi intervieweren på en stol tæt ved kameraet, ikke bag det. Gæsten kan så tale til et menneske, og blikket falder naturligt lidt til siden af linsen. Vi viser på et diagram, hvordan vinklen mellem kamera og intervieweren ændrer retningen af blikket.
Intervieweren øver også at nikke uden at sige noget, fordi lyden af en, der brummer bekræftende, er svær at klippe væk bagefter.
- Interviewer tæt ved kameraet, ikke bag det
- Gæstens blik lidt til siden af linsen
- Nik i stedet for at brumme bekræftende
Baggrunden: hvad der må være bagved
Baggrunden skal støtte samtalen, ikke konkurrere med den. Vi leder efter lodrette og vandrette linjer, der skærer gennem hovedet, for eksempel et dørkarm eller en reolkant, som lader til at vokse ud af gæstens ører. Et skridt til siden for stolen løser ofte problemet.
Vi holder gæsten væk fra væggen, så der er noget luft og en blød dybde bag personen. Med en åben blænde bliver baggrunden mere diffus, men kursisterne lærer også, at en stille, enkel baggrund ofte virker bedre end en sløret, travl en.
Til sidst fjerner vi alt, der kan fange øjet: skærme, plakater med tekst og skarpe lyskilder i billedet. Det er en lille opgave, men den ændrer billedets ro tydeligt.
- Undgå linjer, der skærer gennem hovedet
- Hold afstand mellem gæst og væg
- Fjern tekst, skærme og skarpe lyskilder
Når gæsten er nervøs
Kursisterne øver sig på hinanden, men vi taler også om, hvordan man møder en gæst, der aldrig har siddet foran et kamera. Vi starter med at tale uden at optage, og først når gæsten har sat sig til rette, trykker vi på knappen. Kameraet kører, mens samtalen går i gang, så der ikke er et tydeligt startsignal.
Intervieweren forklarer på forhånd, at man godt kan tage sætninger om, og at ingen skal rette sig efter uret. Det tager presset ud, og svarene bliver længere og mere afslappede. Vi øver også at vente et par sekunder efter et svar, fordi det ofte er dér, den bedste tilføjelse kommer.
Efterfølgende ser gruppen optagelserne sammen og peger på de steder, hvor opstillingen hjalp, og hvor den stod i vejen.
- Tal først, optag derefter uden tydeligt startsignal
- Fortæl, at sætninger kan tages om
- Vent et par sekunder efter hvert svar
Tjekliste til slut på øvelsen
Når alle har prøvet både rollen som gæst, interviewer og kameraansvarlig, gennemgår vi en kort liste på tavlen. Den er ikke et facit, men en hjælp til at huske de små valg, som er lette at overse, når man har travlt. Kursisterne tager den med hjem og bruger den til deres egne optagelser.
Vi går listen igennem punkt for punkt og lader hver kursist vise, hvor de selv stod fast. Ofte er det samme tre ting, der går igen: afstand til væggen, øjenlinjen og lyden. Det er rart at vide, at de er almindelige faldgruber.
Øvelsen slutter med, at gruppen vælger én optagelse, de vil arbejde videre med, og taler om, hvad de ville ændre ved næste opstilling.
- Stol, kamera og baggrund markeret på gulvet
- Øjenlinje og afstand afprøvet
- Lyd lyttet igennem med hovedtelefoner